Flere opgaver flyttes til praktiserende læger efter sundhedsreform

Efter sundhedsreformen fra 2024 får de praktiserende læger en større rolle i det danske sundhedsvæsen. Sundhedsstyrelsen har som noget nyt beskrevet, hvilke opgaver lægerne skal varetage, mens aftaler om aflønning fortsat sker med Danske Regioner.

I de kommende år skal flere behandlinger, der tidligere foregik på sygehusene, flyttes til almen praksis. Det gælder blandt andet udredning af demens, opfølgning efter kræftforløb og pakkeforløb for patienter med kronisk sygdom. Formålet er at styrke kvalitet, kontinuitet og tryghed for patienterne.

Sundhedsstyrelsens direktør Jonas Egebart fremhæver, at praktiserende læger kommer til at spille en langt større rolle i fremtidens sundhedsvæsen. De nye opgaver vil blive fordelt, i takt med at antallet af praktiserende læger stiger. I dag er der 3.463 læger, og tallet forventes at nå 5.000 i 2035.

De praktiserende læger skal fra 1. januar 2027 følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Selve aflønningen vil fortsat forhandles mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Ændringen skal sikre, at borgerne oplever et sundhedsvæsen med højere kvalitet og mere sammenhæng, samtidig med at flere behandlinger kan foregå tættere på hjemmet.

Faktaboks:

• De praktiserende læger får flere opgaver efter sundhedsreformen fra 2024.
• Nye opgaver inkluderer demensudredning, kræft-opfølgning og pakkeforløb for kroniske sygdomme.
• Målet er høj kvalitet, kontinuitet og tryghed for patienterne.
• Lægernes retningslinjer fastsættes af Sundhedsstyrelsen fra 1. januar 2027.
• Aflønning aftales fortsat mellem Danske Regioner og PLO.
• Antal praktiserende læger forventes at stige fra 3.463 i 2026 til 5.000 i 2035.